Antallet af Rohingya-flygtninge stiger

Rohingya-folket er et statsløst muslimsk mindretal i Myanmar. Den seneste udvandring begyndte 25. august 2017, da volden brød ud i lys lue i staten Rakhine i Myanmar. Langt størstedelen af de Rohingya-flygtninge, der når frem til Bangladesh, er kvinder og børn, herunder nyfødte babyer. Mange andre er ældre mennesker, der har brug for ekstra hjælp og beskyttelse.

Mere end halvdelen af de nyankomne har søgt ly i og omkring de eksisterende lejre, Kutupalong og Nayapara, og i improviserede bosættelser, der eksisterede før den seneste tilstrømning. Nogle har sluttet sig til slægtninge dér, mens andre søger assistance og hjælp – og de eksisterende faciliteter er derfor under et enormt pres.

Nye, interimistiske bosættelser opstår natten over og rejser bekymring over manglen på tilstrækkelig ly, vand og sanitet. Mange flygtninge bor fortsat i midlertidige indkvarteringer – ofte ikke mere end en presenning, holdt oppe af bambuspæle. Infrastrukturen og nødhjælpen er hårdt spændt for. De lokale landsbyer har også taget de nyankomne ind, hvilket tærer på deres i forvejen begrænsede ressourcer.

Situationen er fortsat usikker, da flygtninge fortsat ankommer hver dag. Mange flygtninge fortæller forfærdelige historier om ekstrem vold, og mange viser sår og traumer, de har fået før deres flugt. De hævder, at mange andre familier er på flugt og forsøger at nå sikkerhed i Bangladesh. Efterhånden som flere flygtninge ankommer hver dag, er der et akut behov for telte, tæpper og andre former for hjælp. For at mindske risikoen for vandbårne og luftbårne sygdomme har flygtninge og værtssamfund akut behov for mere rent vand, sundhedspleje og andre forsyninger. Gravide kvinder, småbørn og ældre er særligt sårbare.

“De brændte vores hus ned og jagede os ud ved at skyde efter os. Vi vandrede i tre dage gennem junglen.”

– Mohammed, som flygtede til Bangladesh med sin familie på syv.

Del:
Kommenter

Donate Now